Sidste træningskamp i vinterpausen

29. jan 2025

I morgen møder vi BSH i den sidste træningskamp, inden sæsonen begynder igen. De seneste to kampe mod BSH endte med et nederlag på tre mål i Silkeborg og en hjemmebanesejr på tre mål. Der kan derfor forventes en ligeværdig kamp mellem ligaens nummer 4 og 5. 

Vi har taget en snak med cheftræner, Nick Rasmussen, der har sat lidt ord på, hvilke nøglespillere holdet skal være ekstra opmærksomme på i kampen: “De har en perlerække af spillere som Nikolaj Læsø, Morten Olsen og deres stregsspillere. Særligt Peter Balling har været rigtig god hele efteråret, og har fået forlænget.”

Cheftræneren har fokus på at begrænse modstanderens stregspil i kampen. “Vi skal ikke neutralisere stregspillet, men i hvert fald fremprovokere nogle tekniske fejl og begrænse det.”

Om blot ti dage starter Herreligaen igen, og derfor kan man godt forvente, at begge hold vil spare på ressourcerne. Derfor kan det også hurtigt blive en tæt kamp.

Kom og støt holdet kl. 18.30 i Klank Idrætscenter i AVK-hallen i Galten. Der er en entrépris på 50 kr. Man skal dog være opmærksom på, at der er et begrænset antal siddepladser. 

Dørene åbner kl. 18.00.

Ønskes der adgang til kampen, skal der købes billet på forhånd på linket: https://galtenfs.safeticket.dk/104510/Liga-traenings-kamp_BSH_vs_Skanderborg-AGF