På trods af en skuffende start på sæsonens slutspil er SAH-holdet ikke klar til at opgive drømmen om videre avancement. Truppen er opsat på at tage kampen op og kæmpe hårdt for at nå deres mål – en plads i semifinalen. Efter en god gang weekendtræning og finjustering af taktikken, er drengene klar til at møde de forsvarende mestre fra GOG på udebane tirsdag aften.
Cheftræner Nick Rasmussen siger med fast stemme dagen før opgøret:
– Vi har samlet os igen. Jeg synes, vi havde en rigtig god træning søndag, og så træner vi her senere i dag (mandag, red). Alle på og omkring holdet er topmotiverede for at give 100%. Det er slutspil, så vi kommer virkelig for at give alt, hvad vi har.
Cheftræner Nick Rasmussen fokuserer på at forbedre holdets præstation i forsvaret og strategisk tænkning i de afgørende øjeblikke af kampen.
– Vi tager til Sydfyn for at kæmpe. Vi vil på bedste vis forsøge at revanchere for de sidste 10 minutter fra fredagskampen og prøve at få nogle af de gode elementer, specielt i det defensive spil, som vi havde i perioder i første og anden halvleg, med ind i vores spil.
Kampen GOG-SAH spilles tirsdag den 18. april med kampstart kl. 18:30 i Phønix Tag Arena. Opgøret kan følges på TV2 Sport.
Arkivfoto: Ole Nielsen




