Navn Magnus Vejsgaard
Alder 21 år
Personlig sponsor AVK
Baggrund
Magnus Vejsgaard er født i Aarhus, men har boet størstedelen af sin barndom i Gammel Ry. Han startede med at gå til håndbold i Aarhus som 3-årig. Da han spillede U8, var det i Gammel Ry, hvor hans far var træner. Som anden års U12 rykkede han til Skanderborg, hvor han spillede, indtil han i 2022 skrev kontrakt med os.
Vi skal møde SønderjyskE. Hvad håber du at få ud af kampen?
Jeg håber selvfølgelig på 2 point. Jeg tror, det bliver en fysisk kamp, for de har jo nogle store og stærke spillere.
Hvilke forventninger har du til sæsonen?
Det må være at komme i slutspillet og få en plads i Final4. Derefter skal vi give den gas og se, hvor langt det kan række.
Hvad kan du bidrage med på holdet?
Først og fremmest vil jeg bidrage med godt humør og høj arbejdsmoral. Jeg vil også prøve at bide mig mere fast på holdet i år.
Hvad er din bedste håndboldoplevelse?
Det må næsten være den gang, det endelig lykkedes at vinde DM-guld som U16 med Skanderborg efter en del forsøg. Og så selvfølgelig også da jeg debuterede på dette hold.
Har du et ritual i forbindelse med kamp?
Nej, det har jeg ikke. Jeg tror bare, jeg gør det, der falder mig ind på den pågældende dag.
Hvad er det bedste ved SAH-holdet?
Det er helt sikkert den gode kultur og det stærke fællesskab, vi har i klubben. Ikke kun det fællesskab, vi har på holdet, men også generelt i klubben. De unge er oppe og træne med, og man føler sig hurtigt som en del af holdet her.
Arkivfoto: Matti Kronborg.




