Storsejr over TTH Holstebro: ”Noget af det allerbedste forsvarsspil vi har set”

28. feb 2024

Endelig var det vores tur til at hive to point hjem. Med en stærk defensiv, en træfsikker Mikkel Lang og Salah Boutaf på mål fik SAH tilkæmpet sig en velfortjent sejr på 25-19 mod TTH Holstebro. 

 

Og der er heller ingen tvivl om, at det var en tiltrængt sejr for cheftræner Nick Rasmussen: 

– Jeg er meget glad. Holdet har virkelig arbejdet konstruktivt i forhold til at se, om vi kan få styr på de sidste procenter. 

– Det er noget af det allerbedste forsvarsspil, vi har set. Generelt er vores angrebsspil også godt. Vi får tilspillet os mange chancer.

– Stor cadeau til hele gruppen i forhold til at vise engagement, være læringsparate og nysgerrige i forhold til målet om at komme tilbage på sejrskursen igen. Som Laursen sagde, så kan vi lige sænke skuldrene i et døgn. 

 

Truppen, staben og administrationen vil gerne takke for den fantastiske opbakning, der var i Djurslands Bank Arena her til aften. Der er ingen tvivl om, at den gode stemning gør en forskel i kampe som disse. 

Også tak til vores kamp- og hovedsponsor Djurslands Bank, som underholdte med lykkehjul og serverede iskaffe og juice inden kampen. 

Og til sidst skal vores frivillige selvfølgelig takkes for deres kæmpe indsats i forbindelse med hjemmekampene. 

 

Kampen i tal: 

SAH-TTH: 25-19 (12-10)

SAH: Mikkel Lang 6, Jonatan Mollerup 5, Morten Hempel Jensen 3, Fredrik Olsson 3, Torben Petersen 3, Lars Mousing 2, Anton Bramming 2, Thor Christensen 1. 

TTH: Jens Kromann Møller 6, Miha Zvizej 4, Nikolaj Enerleit 4, Nikolaj Markussen 2, Frederik Bjerre 2, Christoffer Cichosz 1. 

Redningsprocent: SAH Salah Boutaf: 41.4%, TTH Sander Heieren 40%, 

 

Foto: Matti Kronborg.