SAH-spillerne satte i den grad deres aftryk på 22. spillerunde i HTH Herreligaen. Salah Boutaf samt de to landsholdsspillere Thomas Arnoldsen og Hákun West av Teigum er alle på Rundens Hold efter storsejren i Skjern søndag aften.
Salah leverede en enestående præstation, da han stod med en redningsprocent på 54. I Skjern Bank Arena reddede han ikke mindre end 3 straffekast ud af 5 forsøg og havde 2 assists. Det gav en samlet MEP-score på 7,99
Thomas er for 9. gang i denne sæson på rundens hold. I kampen mod Skjern leverede han 7 mål, 1 assist og fik tilkæmpet sig et enkelt straffekast. Samlet giver det ham en MEP-score på 4,24.
Hákun blev med sine 7 mål delt topscorer sammen med Thomas. Den lynhurtige fløj endte med en samlet MEP-score på 4,52.




