Byens Hold & Byens Hybridfiber i nyt samarbejde: Vios og SAH

2. feb 2024

SAH offentliggør en ny og spændende partnerskabsaftale med Vios, Aarhus’ førende udbyder af bredbånd på hybridfiber. Dette samarbejde er ikke blot en lokal forbindelse, men potentielt et af klubbens mest betydningsfulde engagementer. Efter flere møder mellem SAH og Vios er det klart, at begge organisationer deler værdier og visioner for at skabe positive forandringer i lokalsamfundet.

 

Vios, der bygger på foreningstanken, er en aarhusiansk udbyder, der tilbyder internet, mobil, streaming, tv og andre produkter i Østjylland.

 

Hver gang en af vores fans eller følgere bestiller 1200 Mbit bredbånd hos Vios via dette link, bliver der doneret et beløb månedligt til udviklingen af SAH til gavn for hele området. 

 

Mads Lind, SAHs direktør, udtaler om samarbejdet:

– Vi er begejstrede over dette nye samarbejde, der går ud over traditionelle partnerskaber. Vi er overbeviste om, at partnerskabet vil styrke vores tilstedeværelse og muliggøre positive forandringer for vores lokalsamfund.

 

– I SAH modtager vi flere tilbud om at aktivere produkter rettet mod vores fans og følgere. Det afgørende kriterium for os er, at produktet faktisk er det bedste og billigste indenfor vores område, samtidig med at det leverer på serviceniveauet og installationsfronten. I dette tilfælde er det gældende for Vios i Aarhus, og vi ser derfor frem til at tage hul på en god rejse sammen med dem.

 

Michael Jakobsen, adm. direktør hos Vios, glæder sig også over samarbejdet: 

– I kraft af samarbejdet med SAH rykker vi tættere på sporten og tættere på aarhusianerne. Vi glæder os til at komme ud til håndboldfans samt være til stede, når SAH skal vise Aarhus frem i Danmark. Med dette samarbejde kommer Vios til at støtte håndbolden i Aarhus, og vores håb er, at aarhusianerne vil støtte op om både byens hold og byens hybridfiber.