DRAMA MOD TTH: SAH REDDER 1 POINT I SIDSTE SEKUND

21. nov 2025

SAH kom stærkt fra start i Fælleden, da de fredag aften tog imod TTH Holstebro i Fælleden i Skanderborg.

 

Hjemmeholdet kom godt fra start og spillede sig hurtigt i front, hvor de viste tydelige spor af den europæiske erfaring. Donni stod for flere stærke gennembrud tidligt i opgøret, og Magnus KP leverede store redninger i målet, hvilket gav SAH en tidlig føring på 6-3 efter kampens første 10 min.

Selv med SAH’s mange gennembrud lykkedes det TTH, at holde sig tæt på og følge med, indtil de først fik udlignet til 8-8 og kort efter bragt sig foran 12-11. Derfra bølgede spillet frem og tilbage med scoringer i begge ender, og holdene gik til pause ed stillingen 15-15.

Anden halvleg startede med et kraftfuldt underarmsskud fra Emil Lærke, der igen sendte SAH i front, men opgøret fortsatte med at svinge. TTH overtog momentummet og opbyggede en mindre føring, men takket være redninger fra Simon Sejr og afgørende scoringer fra både Christoffer Dreyer og Jeppe Cieslak, fik SAH arbejdet sig tilbage til 21-21.

Derefter kunne Olsson sende SAH i front med 22-21 samtidig med, at TTH pådrog sig en to-minutters udvisning – en fase, hvor SAH vandt de foregående seks minutter med 5-0. Herefter blev duellerne endnu mere intense, og tre brændte straffekast kom til at koste SAH dyrt i jagten på 2 point.

I de afgørende slutminutter var SAH nede med ét mål, og TTH havde chancen for at lukke opgøret, men et angrebsfejl vendte spillet på hovedet og gav SAH muligheden for at udligne. Med 20 sekunder igen og under stort pres havde hjemmeholdet svært ved at få sat det sidste angreb op, men alligevel lykkedes det at spille bolden ud til Johan Hansen på højre fløj, som sikkert sendte den i nettet i allersidste sekund.

Dommerne måtte gennemgå dette mål flere gange med hjælp fra VAR, før målet til sidst blev godkendt og begge hold kunne tage fra fælleden med 1 point hver efter en kamp der endte 32-32.

Kampens spiller: Donni

Målscorere: Donni 7, Emil Lærke 6, Johan Hansen 5, Fredrik Olsson 3, Andreas Søgaard 3, Jeppe Cieslak 3, Christoffer Dreyer 3, Morten Kaalund 1, Morten Balling 1