I hele kampen fulgtes de to hold tæt ad uden de store udsving. Da der blev fløjtet til pause, stod der 15-14 til Ribe-Esbjerg. Med ét mål bagud tog Nick Rasmussen en timeout i det 54. minut, som skulle vise sig afgørende. Herefter fik SAH udlignet, og med en vigtig redning fra Brandbyge kom SAH foran med et mål. Med kun fem sekunder tilbage fik Ribe-Esbjerg chancen for at udligne med en sidste aflevering, men Brandbyge leverede endnu en afgørende redning. Kampen slutter derfor med en sejr på 27-26 til SAH.
Efter kampen udtalte Brandbyge:
“Det var en tæt kamp og fedt at være en del af. Jeg synes, vi kæmper godt igennem i 60 minutter og bliver ved med at tro på det. Det var virkelig en god oplevelse at være en del af. Jeg synes, det var en solid præstation fra min side i dag. Der er selvfølgelig altid nogle bolde, man kan redde, men alt i alt gik det godt. Jeg havde et godt forsvar foran mig, og det var vigtigt.”
Kampen i tal
REHH-SAH 26-27 (15-14)
REHH: Karl Wallinius 6, Alfred Jönsson 6, Nicolaj Spanggaard 4, Mathias Jørgensen 3, Morten Jørgensen 3, Andreas Søgaard 2, Elvar Ásgeirsson 1, Sindre Aho 1.
SAH: Donni Kristjansson 7, Emil Lærke 7, Morten Hempel Jensen 5, Jeppe Cieslak 2, Fredrik Olsson 2, Frederik Arnoldsen 1, Mikkel Lang 1, Thor Christensen 1, Morten Balling 1.
Udvisningsminutter: REHH 9, SAH 9.
REHH:Niklas Kraft 13/39 (33.3%). Ágúst Elí Björgvinsson 0/1 (0%).
SAH: Magnus Brandbyge 7/23 (30.4%), Kristoffer Laursen 1/10 (10.0%).