Frandsen8660 og Skanderborg AGF Håndbold forlænger samarbejdet for sæsonen 2026/27 – og denne gang bliver engagementet endnu større.
Aftalen omfatter ikke alene Frandsen8660. Men også seniorbofællesskabet Marys Have i Ry og Bings BikeStore / Bikestore.dk i Højbjerg bliver en del af samarbejdet med fokus på eksponering og leadgenerering.
Tre forskellige virksomheder. Forskellige målgrupper. Både B2B og B2C.
Og netop muligheden for at skræddersy partnerskabet til de forskellige forretningsbehov har været afgørende for Pernille Lynggaard F.:
“Fra et forretningsmæssigt perspektiv kan vi måle, at vores hidtidige samarbejde har øget kendskabet til vores virksomheder og i sidste ende bidraget positivt til indtjeningen. Det er en af årsagerne til, at vi nu vælger at udvide samarbejdet.”
Men partnerskabet handler ikke kun om forretning.
For Frandsen8660 er det også vigtigt at bakke op om håndbolden i Skanderborg og Aarhus samt det arbejde, der bliver gjort gennem SAHsamfund og talentudviklingen i SHEA.
“At kunne støtte unge mennesker med vidt forskellige baggrunde er også en vigtig del af vores samarbejde med SAH,” fortæller Pernille Lynggaard F.
For Kommerciel chef Lars Hvid er det udvidede samarbejde et godt eksempel på, hvordan et partnerskab kan bygges op omkring den enkelte virksomheds behov:
“Her har vi tre virksomheder med hver deres målgruppe og forskellige kommercielle behov. At vi kan skabe værdi på tværs af dem viser, hvor mange forskellige muligheder der ligger i et partnerskab med SAH. Vi glæder os til at bygge videre på samarbejdet med Frandsen8660 i den kommende sæson.”
Tak til Pernille Lynggaard F. og Frandsen8660 for den fortsatte tillid – vi glæder os til endnu en sæson sammen.
Har din virksomhed også en målgruppe, I gerne vil tættere på?
Så tag fat i Kommerciel chef Lars Hvid og hør, hvordan et samarbejde kan skræddersys til jeres forretning.
📧 lh@sa-h.dk
📞 +45 4087 3047




