ET STÆRKT SAMARBEJDE FORTSÆTTER!

15. jun 2026

Vi er stolte over at kunne offentliggøre, at A. Enggaard har forlænget deres partnerskab som premium partner med Skanderborg AGF Håndbold frem til 2028.

 

Med forlængelsen styrker A. Enggaard samtidig deres position som en af klubbens største samarbejdspartnere og bliver en del af udviklingen i Kongelunden, et projekt og et fællesskab, der skal være med til at forme fremtiden for både klubben og området omkring den.

Forlængelsen er et stærkt bevis på det tætte og langvarige samarbejde, som gennem flere år er blevet opbygget mellem parterne. Samtidig understreger aftalen de fælles ambitioner om fortsat at skabe værdi, både på banen, uden for banen og i det stærke erhvervsnetværk omkring klubben.

 

Hos Skanderborg AGF Håndbold vækker forlængelsen stor glæde, fortæller direktør Mads Lind:

“A. Enggaard er en vigtig spiller for vores fremtid. At kunne tiltrække – og ikke mindst forlænge – samarbejdet med en af vores største partnere understreger, at klubben er et attraktivt sted at være, og at vi formår at skabe værdi for vores samarbejdspartnere. Vi er stolte af den tillid, A. Enggaard viser os, og vi glæder os til at fortsætte rejsen sammen.”

 

Partnerskabet med A. Enggaard spiller en vigtig rolle i klubbens fortsatte udvikling og ambitioner for fremtiden. Med stærke relationer og fælles mål fortsætter samarbejdet med at være med til at løfte Skanderborg AGF Håndbold til nye niveauer.

 

Vi takker A. Enggaard for tilliden og ser frem til mange flere gode år sammen!