Frandsen8660 forlænger partnerskabet i SAH for at styrke talentudvikling og fællesskaber for unge

10. okt 2024

SAH bygger på et værdigrundlag, hvor fokus på talentudvikling går hånd i hånd med ambitioner om at skabe både sociale og sportslige fællesskaber. Med 29 venskabsklubber og en bred opbakning fra erhvervslivet vil SAH være et inkluderende samlingspunkt for regionens foreninger og klubber.

Og lige netop derfor forlænger Frandsen 8660 deres partnerskab i SAH. Pernille Lynggaard Frandsen, adm. direktør i Frandsen8660, udtaler: 

‘’Frandsen8660 har endnu engang valgt at forlænge deres støtte til SAH baseret på et fælles værdisæt med fokus på unge mennesker. Vi er ikke kun involveret på grund af ligaholdet. Vi er i lige så høj grad med, fordi ligaholdet fungerer som en katalysator for, at både bredde, foreninger og de mange talentfulde unge i Århus og Skanderborg har et mål at stræbe efter. At SAH samtidig tilbyder stærke miljøer og fællesskaber for unge gennem sporten og SAHsamfund understøtter helt klart lysten til at være en del af klubben.’’

Og spørger man direktøren i SAH, Mads Lind, så er der heller ingen tvivl om, at det er essentielt, at virksomheder som Frandsen8660 også kan se vigtigheden i arbejdet med unge og talentudvikling: 

‘’Klubbens succes afspejler sig i synergien mellem elite og bredde, hvor lokale aktører, frivillige og erhvervslivet alle bidrager til ungdommens fremtid, og derfor er det afgørende, at virksomheder som Frandsen8660 fortsat kan se værdien i at være sponsor i klubben. Vi er derfor rigtig glade for, at vi fortsætter det gode samarbejde med Frandsen8660 med et særligt fokus på at skabe meningsfulde fællesskaber for de unge.’’