Navn: Kristoffer Laursen
Alder: 33 år
Personlig sponsor: DIRKSEN, Volkswagen og SKODA Skanderborg
Målmand Kristoffer Laursen startede til håndbold, da han var fem år gammel. Hans håndboldkarriere startede i Odder, og her spillede han, indtil han tog på efterskole i 10. klasse. Derefter har han spillet i Skive og Skjern. I 2015 kom Kristoffer til Skanderborg Håndbold og har sidenhen SAH i 2021. Kristoffer er ikke vokset op i en håndboldfamilie. Det var det fantastiske miljø, der var, da han spillede i Odder Håndbold, som fik ham hooked på håndbold.
Kristoffer bor i Stilling med sin kone og deres to børn. Livretten er rester, og det er det blevet, efter han er blevet far, fordi det er nemt og godt. I køleskabet hos Kristoffer kan man altid finde mælk.
Når ikke Kristoffer bruger sin tid på en håndboldbane eller i træningslokalet, er han først og fremmest far. Han føler sig enormt privilegeret over at have mulighed for at bruge meget af sin tid sammen med sine børn, så det nyder han. Derudover har hans forældre et firma, som han er blevet en del af, så det bruger hans også lidt tid på.
Forventninger til sæsonen?
Forventningen er, at vi skal med i slutspillet og forhåbentlig gøre os mere gældende, end vi gjorde sidste år. Og så har jeg selvfølgelig også en ambition om den pokal der (Santander Cup). Men det handler også meget om, hvordan lodtrækningen bliver. Det er stadig slutspillet vi skal i, men det har jeg også en anerkendelse af, at der er 13 andre hold, som også gerne vil.
Fedeste håndboldoplevelse?
Det, der står klarest for mig, er nok, da jeg vandt pokaltitlen med Skjern. Det handler om det med, at når man vinder noget, så er alle bare glade. Den følelse af, at alle mennesker omkring en bare er jublendende lykkelige for det, der er sket. Det er den følelse, der motiverer mig, fordi det er for vildt, når alle bare er glade. Den følelse er ret unik.
Dine rolle på holdet – hvad skal du bidrage med?
Først og fremmest skal jeg bidrage med det håndboldmæssige. Men det, som jeg gerne vil stå for på et hold, er, at alle har det godt, og alle skal have følelsen at være vigtig og have en rolle, for det synes jeg, at alle har på et hold, uanset om man spiller meget eller lidt. Hvis ikke vi var minimum syv på banen, så kunne vi i hvert fald slet ikke vinde noget, selvom der er nogle, der spiller mere end andre. Det er vigtigere for mig, at jeg er der på de indre linjer, end at jeg er der på de ydre.
Nævn tre personligheder inden for håndboldens verden, som du har ladet dig inspirere af – det kan være en træner, en medspiller eller en modspiller.
Mirko Alilović var et forbillede for mig, da jeg var yngre. Så vil jeg sige, at der er en mand fra min Skive-tid, Henrik Pedersen, assistenttræner og far til en af mine holdkammerater, som jeg synes gav en enorm tryghed for rigtig mange i og omkring holdet. Rigtig mange af de mennesker jeg mødte i Skive, faktisk i de fleste af de klubber jeg har været i, har været rigtig gode til at skabe tryghed omkring mennesker. Og det er egentlig noget, som jeg vægter utroligt højt.
Det er nok mere, hvad kan man sige, “ikke” håndbold-mennesker som er forbilleder for mig end direkte håndboldspillere, vil jeg sige. Det er nogle, som er dygtige til mennesker, der er forbilleder for mig.
Har du altid kun dyrket håndbold, eller har du dyrket andre sportsgrene?
Jeg har engang vundet Torrild Mesterskaberne i badminton. Det er det tætteste, jeg har været på en anden sportsgren. Jeg har ikke sådan spillet fodbold osv.
Men angående håndbold har jeg i mit hoved haft nogle nedslag, hvor jeg, fra jeg startede som 5-årig, til hvor jeg er nu, har kunnet stoppe nogle gange. Der har jeg haft nogle mennesker omkring mig, som har sagt “du skal ikke stoppe”.
Jeg kan huske i Odder, at der var det en der hedder Pia Kjær, som fik mig til at blive. Det var efter en sommerferie, hvor jeg ikke havde lyst til at komme til håndbold igen. Hun ringede til mine forældre og sagde; “vi skal bruge Kristoffer.” Det var helt sikkert, fordi de manglede spillere, men det fik mig til at fortsætte. I Skive var det Henrik Pedersen, der fik mig talt fra at stoppe. Jeg havde været med omkring Viborgs ligahold og var kørt fuldstændig død i at rejse med dem og alligevel ikke have en decideret rolle. Der følte jeg, at jeg lige så godt kunne have været i en kuffert, i den periode jeg var der, for der var jeg ligegyldig. Det er noget af det, som står så klart for mig. Det vil jeg aldrig nogensinde udsætte nogen holdkammerat for, at de skal føle sig ligegyldig. Der greb Henrik Pedersen mig.
Så havde jeg en episode, da jeg var 18, hvor jeg ville stoppe. Der er nogle ofre ved håndbold, og jeg syntes, min far var så uretfærdig, fordi han sagde, at jeg skulle til håndbold. Der var så meget andet, jeg gerne ville. Men han sagde; “Jeg havde ikke den mulighed, du har”, og fik mig til at fortsætte. Og det kan jeg jo kun takke ham for i dag.
Har du et idol – ikke nødvendigvis håndboldspiller. Hvem? Hvorfor?
Nej, det har jeg egentlig ikke.
Hvad er dit personlige mål inden for håndbold?
Jeg er fuldstændig realistisk omkring, at jeg ikke kommer på landsholdet. Det tog er kørt. Men altså, at præstere så godt som muligt hver gang. Og at kunne gøre sig gældende for det hold og de mennesker jeg er omkring. Det er mit mål. Og så ved jeg ikke, hvor mange år jeg skal fortsætte. Men så længe jeg kan det, så er det mit mål at levere det, jeg skal overfor det hold og de mennesker, jeg er omkring.
Ser du de andre ligakampe? Følger du generelt med i sport?
Jeg tror, at det er lidt en svaghed, som alle håndboldspillere har. Man burde jo nok bare lade vær med at sidde og se håndbold om aftenen, men det gør jeg jo. Det har jo nok noget at gøre med, at alt, hvad der sker i ligaen, har en påvirkning på os. Men ellers ser jeg bare sport, hvis det lige er der.
Har du et kælenavn blandt familie og venner?
Det må være Stuff – og så også Laursen, vil jeg tro, men der er ikke meget kælenavn over det. Det er nok mest Stuff, vil jeg tro. Det kom sig af, at da jeg var helt lille, kunne min lillebror ikke sige Kristoffer, så det blev Stuff. Og min mail nu hedder stadig noget med stuffi, så derfor hænger det bare ved.
Hvad er det bedste ved SAH-holdet?
Respekten for hinanden – ung som gammel.
Har du et ritual i forbindelse med kamp?
Jeg har en del. Jeg vil rigtig gerne have lov til at sove på kampdage. Så hører jeg en sang cirka en time før kamp. Jeg vil gerne have at tingene på kampdage, når vi møder ind, kører sådan rimelig efter det, jeg er vant til.
Hvilken ting om dig ville overraske folk at høre
Jeg er enormt konfliktsky. Det vil overraske nogle, tror jeg.
5 hurtige
Skiferie vs badeferie
Det er sgu skiferie, hvis jeg måtte.
Løbetræning vs styrketræning
Løbetræning
Hund vs kat
Overhovedet ingen af dem. Jeg er slet ikke et dyremenneske – jeg er ellers fra landet, men overhovedet ikke dyremenneske.
Sms vs opkald
Det er ligegyldigt for mig
Instagram eller Facebook
Facebook – men det er meget lidt
Foto: Ole Nielsen
