Morten Kaalund er nyt navn i udviklingstruppen

17. mar 2025

I weekenden præsenterede DanskHåndbold de nyeste spillere, der er blevet en del af udviklingstruppen til A-landsholdet. Blandt de udvalgte er SAH’s unge stregspiller, Morten Kaalund, som nu får mulighed for at tage næste skridt i sin udvikling.

Udtagelsen sker i samarbejde mellem DanskHåndbold og Team Danmark, som har fokus på at identificere fremtidige A-landsholdsspillere. Her får Morten Kaalund og de øvrige spillere mulighed for sparring med eksperter fra Team Danmark. 

Udover Morten Kaalund består udviklingstruppen også af to andre spillere fra SAH – nemlig Thor Christensen og Magnus Haubro, der allerede har fundet sin plads i truppen. 

Truppen består nu af spillerne: Tobias Nielsen (TMS Ringsted), Mikkel Løvkvist (BSH), Joachim Lyng Als (GOG), Thor Christensen (SAH), Magnus Haubro (SAH) og Morten Kaalund (SAH).