Efter kampen var det en ærgerlig cheftræner, som gerne havde set, at vi stod med to point.
Det er selvfølgelig ærgerligt, når man har så stor en chance for at afgøre kampen til sidst. Men jeg tænker egentlig ikke, at man skal kigge på det isoleret. Da der står 24-21 med små ti minutter tilbage af kampen, skal vi jo se, om ikke vi kan bugsere den kamp her hjem. Det kunne vi så ikke. Vi fik ikke helt styr på deres 7 mod 6, og så vekslede de over til 6 mod 6. De hang bare på hele tiden, og vi formåede aldrig at trække fra.
Trods en tung start lykkes det SAH at få vendt skibet undervejs i kampen og finder tilbage til det gode spil, som desværre ikke var nok til en sejr.
Vi begynder at dække bedre op, og så oplever jeg, at vi kommer til at spille med mere fart i angrebet i anden halvleg i bagkæden. Og så undgår vi de tekniske fejl.
Vi er bagud med fem på et tidspunkt, og det vil sige, at de sidste ti minutter af første halvleg og de første 20 minutter af anden halvleg, der henter vi 8 mål. Men det er klart, at de første 20 minutter, vi leverer herinde i dag, på ingen måde er tilfredsstillende. Og det skulle ikke gerne være et udtryk for det niveau, vi har.
Nick Rasmussen er stadig fortrøstningsfuld og håber på stor opbakning, når holdet spiller returkamp mod IFK Kristianstad i European League kvalifikation på tirsdag.
Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til at levere stadigvæk. Men vi skal fortsætte med at være grundige med tingene i det daglige, og det skulle gerne give et positivt resultat for holdet, når solen går ned.
Vi håber, der kommer rigtig mange i Ceres Arena på tirsdag for at hjælpe os ud i Europa, slutter Nick Rasmussen.
Når SAH-truppen skal i aktion på tirsdag, gælder det den afgørende returkamp i kvalifikationen til gruppespillet i European League mod IFK Kristianstad. Kampen spilles i Ceres Arena klokken 18.45. Har du ikke allerede sikret dig en billet til det spændende opgør, kan den købes her: https://billet.sa-h.dk/82944/Skanderborg_Aarhus_Haandbold_-_Kristianstad