Nick Rasmussen, cheftræner i SAH, er af trænerkollegerne blevet kåret til Årets Herretræner 2021-22.
Jeg er selvfølgelig glad for, at kollegaerne har kigget i min og SAHs retning i afstemningen. Det er en blåstempling af gutterne, som løber rundt inde på banen hver dag.
Det er klart, at det betyder meget, at det er ens kollegaer, som står bag kåringen. De står hver dag med de samme udfordringer og dilemmaer og ved om nogen, hvad man går i gennem som træner.
Kåringen er samtidig et kæmpe skulderklap til vores trænerteam; Kenneth Jørgensen, Aksel Nørgaard, Kent Jæger og Thomas Cortebeeck samt sundhedsstaben. Der er rigtig mange involveret i de beslutninger, jeg som cheftræner skal tage, og de er en stor del af det her, slutter Nick Rasmussen på vej ind til DHFs Tophåndbold Symposium.