NICK RASMUSSEN: MORS-THY SPILLER FRISK TIL OG ER FANDENIVOLDSKE

7. okt 2022

Lørdag den 8. oktober skal der to point på kontoen, når SAH på hjemmebane møder Mors-Thy i HTH Herreligaens 7. runde. 

Efter en flot angrebskamp mod IFK Kristianstad handler det i den grad for SAH om at fastholde de gode takter i offensiven, når mødet står mod bundsolide Mors-Thy.

Mors-Thy dækker godt op, og så har de en rigtig god målmand i Rasmus Henriksen, som har haft en fantastisk udvikling. Man må bare bøje sig i støvet for den udvikling, han har taget. Og så binder Kasper Lindgren deres forsvar rigtig godt sammen. Han er en stærk spiller rent defensivt. 

Mors-Thy er et hold i konstant udvikling af deres spillere. De er et omstillingsparat hold, som er klar til at udfordre SAH-holdet, mener Nick Rasmussen.

Det er en klub og et hold, der er vant til at udvikle nogle dygtige spillere, for så at få en masse nye ind og udvikle på dem igen. De har virkelig en viden omkring at have stor udskiftning og stadig komme med et konkurrencedygtigt hold. I den sammenhæng synes jeg, at deres playmaker Victor Norlyk har gjort det rigtig godt, og Kristian Lund Vukman er tilbage efter lang tids skade, så måske han er ved at indfri sit potentiale. Jeg må også nævne Lasse Pedersen på højre fløj, som bare har haft en fantastisk udvikling i ligaen de sidste tre-fire sæsoner. Der kan man virkelig snakke om, at det lange seje træk har båret frugt.

I opgøret på lørdag kan man forvente endnu en kamp med fuld fart frem, og der skal SAH være dygtige og klar til at stå i mod. 

Mors-Thy spiller meget frisk til og er fandenivoldske. Der er god energi og et godt drive i den måde, de spiller på. Det er uagtet hvilke spillere, de har på banen.

Vi skal være dygtigere på det løb, der foregår mellem buerne hele tiden. I de perioder af kampene, hvor vi dækker godt op, skal vi forsøge at få lidt flere kontramål ind på kontoen. Og så skal vi forsøge at fortsætte med at være dygtige til at eksekvere på vores angrebsspil, slutter Nick Rasmussen.

Kampen spilles i Ceres Arena den 8. oktober klokken 18.30. Hvis ikke du endnu ikke billet til opgøret, kan den købes her: https://billet.sa-h.dk/82943/Skanderborg_Aarhus_Haandbold_-_Mors_Thy

Foto: Ole Nielsen