Ny Marketing Manager hos SAH

18. aug 2023

Den 1. august tiltrådte Katrine Elkjær stillingen som marketing manager i SAH. Katrine er uddannet kommunikatør fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og vil komme til at sidde med en bred vifte af kommunikationsopgaver, herunder PR, grafik, annoncering og produktion af content til web og sociale medier.

Katrine har sine erfaringer fra mediebranchen og har hidtil beskæftiget sig med formater til TV og sociale medier.
Katrine vil stille skarpt på de gode historier, der kan findes i og omkring SAH, og vil især have fokus på den visuelle formidling af klubben.

Velkommen til Katrine!