I august kunne vi dele at Andreas Oliver Bjerre blev ansat pr. 1 august i stillingen som ny salgsschef hos SAH.
Denne ansættelse har været et tæt samarbejde mellem SAH og rekrutteringsbureauet Sensu!
Processen startede med at Sensu udførte en grundig arbejdsanalyse, hvor SAH’s behov, krav og kultur er blevet kortlagt. På baggrund af dette har Sensu udarbejdet en detaljeret jobprofil som fundamentet for søgning af kandidater samt screening.
Herefter gennemgik en række udvalgte kandidater en struktureret proces med interviews, personlighedstests og referencetjek, inden få udvalgte kandidater blev præsenteret for direktør Mads Lind.
“Rekrutteringen blev gennemført med fokus på både faglighed og kulturelt fit hos SAH. Processen sikrede at der blev fundet en kandidat, der matcher både virksomhedens behov og ambitioner” fortæller Svend Erik Birkelund der er seniorkonsulent i Sensu, og tilføjer:
“Vi arbejder altid for at sikre et match, hvor kandidaten både kan se sin egen udvikling i rollen, og hvor virksomheden får en medarbejder, der kan bidrage til at løfte forretningen på længere sigt”.
Direktør i SAH Mads Lind har været meget tilfreds med samarbejdet med Sensu og udtaler: “Sensu har håndteret hele processen fra start til slut med stor respekt for os i SAH, vores kultur og vores værdier. Det har været afgørende for, at vi effektivt kunne finde den rigtige profil” siger han og fortsætter:
“For os har det ikke kun handlet om CV og erfaring, men også at finde en person der kunne indgå i vores kultur, og være en del af det fællesskab vi værner om, både i og omkring klubben”.
Ansættelsen af den nye salgschef og samarbejdet mellem SAH og Sensu har været en åben dialog gennem hele forløbet. Ifølge Mads Lind har det givet stor værdi:
“Sparringen med Sensu har været meget værdifuld, både ift. at definere vores behov fra start, og i udvælgelsen af kandidater undervejs. Det er tydeligt, at de har en veldokumenteret metode, og at de har haft et ærligt blik for, hvad der passer til os som organisation” siger han.
Dette samarbejde resulterede i ansættelsen af Andreas, som kommer med solid erfaring både inden for håndbold og fra en kommerciel rolle i SAH.
“Vi ser frem til at Andreas kan bygge videre på det fundament vi allerede har, og vi har været trygge ved at Sensus proces har sikret os den helt rigtige profil” afslutter Mads Lind.




