SAH ER VIDERE I POKALEN!

24. sep 2025

SAH spillede sig onsdag aften sikkert videre til kvartfinalen med en 30-20 sejr over Grindsted i pokalturneringens ottendedelsfinale.

SAH kom bragende fra start i opgøret mod Grindsted, hvor SAHs første 5 scoringer blev skudt direkte i et tomt mål da Grindsted åbnede kampen med deres velkendte 7 mod 6 spil. 

 

SAH stod stærkt i forsvaret og det gjorde det svært for hjemmeholdet at komme til muligheder i deres angrebsspil. 

Efter blot otte minutter stod der 5-2 til SAH, hvilket tvang Grindsted til at tage deres første timeout og opgive 7 mod 6 spillet.

Ved pausen havde SAH bragt sig solidt foran med stillingen 15-9.

 

KP leverede igennem hele kampen en stærk præstation i målet, som også betød at han spillede alle kampens 60 minutter. 

Efter pausen kom Grindsted ud med ny energi og reducerede hurtigt med 3 scoinger i de første få minutter. 

Udvisninger til både Kristian Bonefeld og Christoffer Dreyer gav perioder i undertal og SAH måtte spille med tomt mål, hvilket også gav Grindsted et par lette scoringer på tomt mål.

Hele anden halvleg var præget af en stærk defensiv, og Grindsted blev presset i deres angreb til at lave flere angrebsfejl. Selv da hjemmeholdet forsøgte en kontra, stod Kristian Bonefeld klar til at blokerer muligheden. 

 

I kampens slutfase fik tre SHEA drenge spilletid, herunder Oscar Hansen og Alexander Jensen som også kom på måltavlen, mens Mikkel Vilsbæk kunne notere sig sin officielle debut.

Samlet set blev det endnu en stærk holdindsats med en disciplineret defensiv og flot angrebsspil. Med sejren er SAH nu blandt de otte bedste hold i pokalturneringen og klar til kvartfinalen.

Tak til alle der bakkede op i lynghallen og skabte god stemning!

 

Hvem SAH skal møde i kvartfinalen vil blive afgjort efter vores kamp mod BSH d. 8 oktober.

 

Målscorere: Emil Lærke 6, Donni 6, Andreas Søgaard 6, Johan Hansen 3, Fredrik Olsson 3, Jeppe Cieslak 2, Morten Kaalund 1, Christoffer Dreyer 1, Alexander Jensen 1, Oscar Hansen 1