I morgen tager SAH imod Nordsjælland Håndbold på Fælleden kl. 15.00. Nordsjælland Håndbold har hidtil indsamlet 9 point i deres første 9 kampe, mens SAH har sikret sig 8 point i lige så mange opgør.
Cheftræner, Nick Rasmussen, ser frem til mødet og deler sine tanker om dagens kamp:
”Først og fremmest glæder jeg mig til at komme hjem i egen hule og byde Nordsjælland op til dans på Fælleden. Jeg synes, de har gennemgået en fantastisk udvikling og det har vi stor respekt for. Specielt de to unge spillere, Rasmus Madsbøll og Nikolaj Larsson, har fået store roller. Det er et hold, der er gode til at bruge den bredde, de har på holdet.’’
Rasmussen understreger betydningen af at forberede sig taktisk og håber på stor opbakning fra hjemmepublikummet: ”I kampen mod KIF Kolding var fansene i den grad vores 8. mand og hjalp os til sejr. Vi har haft en god træningsuge og håber, det giver os det, der skal til for at sikre en sejr på hjemmebane.”
Med en god træningsuge bag sig og opbakningen fra hjemmebanen i ryggen er SAH klar til at give alt for de vigtige point i lørdagens kamp.
Køb billet til kampen her.