SAH VIDERE I POKALEN!

23. aug 2025

Fredag aften gæstede SAH Klosterhallen i Løgumkloster, hvor der ventede et intenst pokalopgør mod TM Tønder.

 

Begge hold kom stærkt fra start og satte hurtigt niveauet med fysisk spil og solide forsvar. Dette gjorde det vanskeligt for SAH i første halvleg at finde åbninger, og flere angreb endte i brændte afslutninger.

Samtidig formåede begge hold at tage fat, og dette resulterede i mange udvisninger til begge hold.

TM Tønder fik i løbet af kampen spillet sig til mange gode chancer, men Simon Sejr stod solidt plantet i målet, hvor han reddede hele 4 straffekast i løbet af kampen.

 

I anden halvleg var pulsen til at mærke. I lange perioder var Tønder foran, men kampen bølgede frem og tilbage med skiftende føringer. Med bare 10 sekunder igen, og stillingen 31-30 til SAH, fik hjemmeholdet et frikast, som førte til en chance fra fløjen. Men forsøget endte i en angrebsfejl, og dermed kunne SAH ånde lettet op og tage sejren med hjem.

Med dette resultat er SAH videre i ottendedelsfinalen i pokalturneringen.

 

Målscorere: Johan Hansen 9, Fredrik Olsson 9, Donni 4, Andreas Søgaard 3, Morten Kaalund 3, Emil Lærke 2, Jeppe Cieslack 1.