Jeg har haft en meget speciel tid her i klubben. Jeg tror, at jeg tager mine første skridt i klubben, da jeg er 15-16 år, og jeg har været så glad for klubben, at jeg jo er blevet lige siden. Jeg skylder en enorm stor tak til SHEA og dets trænere — selvom at dette ikke skal blive til én stor takketale, er der alligevel en del personer omkring klubben, jeg bliver nødt til at fremhæve…
Mine trænere på SHEA Rasmus Risvig, Mikkel Voigt, Christian Samuel, Laurids Søgaard og Jesper Holm — for at bidrage til mig som håndboldspiller. Oven i hatten har mine daværende holdkammerater og den fantastiske forældregruppe, der var på SHEA dengang, været en kæmpe grund til, at jeg blev der i 3 år.
Min tid i Skanderborg har været turbulent, lærerig og enormt formende for der, hvor jeg er nu — både som menneske og spiller. De første år som senior var præget af et stærkt fællesskab samt nogle hårde kampe med Nick, som var med til at lære mig, at spilletid ikke er givet og noget man skal fortjene.
Derudover skulle man sommetider tænke på kollektivet frem for det individuelle. Her skal Kenneth Jørgensen og Kent Jæger også have en stor tak for, at jeg altid har haft et sted, hvor jeg kunne komme af med min frustrationer, spare og reflektere.
Min tid i SAH har de to første sæsoner været præget af en masse spilletid og sportslig udvikling, der har ført til sportslige præstationer, som jeg ikke havde forestillet mig. Heriblandt en 4.plads i ligaen og i Europakampe.
Søren Fisker skal ligeledes have en stor tak for at være en person, man har kunne have en dialog med om mine frustrationer og taktiske spørgsmål, som har været udviklende for mig.
Derudover har de frivillige i klubben været guld værd for mig og for os som hold.
Ligeledes har Thomas Cortebeeck været gennemgående for alle mine år i klubben, fra SHEA til nu. Han har en stor fortjeneste — måske den største i forhold til, hvor jeg er fysisk og mentalt. Han har været en enormt vigtig sparringspartner i jagten på at være professionel. På det menneskelige plan har han haft enorm betydning for mig som person. Han holdt mig i ilden, da jeg havde de sværeste år på ligaholdet i Skanderborg, og det er jeg evig taknemmelig for.
Nick og Aksel skal selvfølgelig også have en stor tak for at have været med på sidelinjen og formet mig som menneske, i al den tid jeg har været seniorspiller. Det har naturligvis været hårdt i nogle perioder, men jeg er utrolig taknemmelig for, hvor jeg er nu.
Det er et vemodigt farvel fra en københavnerdreng, der er blevet østjyde over de sidste mange år.
Jeg vil give alt, hvad jeg har, sammen med resten af holdet, for at klubben når sine sportslige mål og for at efterlade et godt aftryk, inden jeg stopper.
