Skanderborg Aarhus drengene spillede i dag den sidste træningskamp inden sæsonstart.
Der blev leveret en solid præstation af hele holdet, hvilket resulterede i en sejr på 30-35 (17-15) over Bjerringbro-Silkeborg.
Første halvleg bød på en Kristoffer Laursen i hopla, som med den ene redning efter den anden, var med til at bringe holdet flyvende fra start.
Kort inden pause, som cifrene også antyder, var der problemer med at finde balance i defensiven såvel som i angrebet.
Efter pausen var balancen tilbage. Forsvaret fik godt fat fra starten og der blev spillet med høj fart i angrebet.
Billedet fra sidste del af første halvleg blev vendt om, og Skanderborg Aarhus mandskabet gik af banen med en 5 måls sejr.
Holdet har dermed fået en pejling om, hvor de står inden sæsonens første kamp d.7. september mod KIF.