ENKOTEC har netop indgået en ny toårig aftale med SAH, hvor de fortsætter deres engagement som sølv partner.
Gert Kjeldsen, CEO i ENKOTEC, udtaler:
”Vi besluttede for 3 år siden at indtræde som sponsor i SAH dels for at støtte et lokalt fyrtårn og dels for at opnå en større kendskabsgrad til ENKOTEC i lokalområdet. Vi har nu forlænger med yderligere 2 år, hvilket bekræfter, at det har virket efter hensigten med den lokale eksponering og herudover har det været til glæde for vores håndbold interesserede medarbejdere.”
Fredrik Schilling, salgschef i SAH, er selvfølgelig også glad for samarbejdet:
“ENKOTEC er en fantastisk fortælling om lokal opbakning. Deres engagement i SAH er i den grad med til at løfte området og lokale initiativer. Vi ser stor gensidig værdi i samarbejdet og er glade for at kunne skabe positive oplevelser for deres medarbejdere. Vi er derfor selvsagt meget glade for fortsat at have fornøjelsen af ENKOTEC i klubben!’’