Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan byde Kamstrup velkommen som partner i SAHsamfund – vores sociale indsats for unge i Østjylland.
“Det er kæmpe stort, at en virksomhed som Kamstrup har lyst til at støtte op om vores arbejde for unge uden for job og uddannelse,” siger Morten Balling, der står i spidsen for SAHsamfund.
“Det betyder rigtig meget, at en stor lokal virksomhed engagerer sig og bakker op. Jeg tror på, at vi sammen kan gøre endnu mere – og Kamstrup bliver en vigtig sparringspartner, der kan bidrage med både vidensdeling og netværk.”
Sammen med Kamstrup er også AVK og Djurslands Bank allerede partnere i SAHsamfund. Tre stærke virksomheder, der alle tager et medansvar for at styrke unge i vores lokalområde.
SAHsamfund arbejder for at give unge mennesker i Østjylland mulighed for at finde deres potentiale og skabe en vej mod uddannelse eller job. Det gør vi bl.a. gennem projektet Potentialet i Fokus, der netop har afsluttet et forløb, hvor de unge nu er på vej i praktik. 🙌
Med Kamstrup ombord bliver fundamentet endnu stærkere – og vi glæder os til rejsen sammen.




