SÆSONENS SPILLERPRÆSENTATION 2026/27

13. aug 2026

Onsdag aften inviterede vi sponsorer og sæsonkortholdere til årets spillerpræsentation, hvor mere end 150 gæster var samlet for at skyde den nye sæson i gang.

Aftenen bød blandt andet på præsentationen af hele 2026/27-truppen, hvor vi også fik mulighed for at byde velkommen til vores fire nye ansigter: Gustav Bruun, Jakob Rasmussen, Tobias Søberg og Jakob Villemoes.

Aftenen blev holdt hos Ejner Hessel A/S, som lagde flotte rammer til arrangementet. Djurslands Bank sørgede samtidig for grillpølser, brød og kolde drikke til de fremmødte. En stor tak til begge for at være med til at skabe en god aften.

Aftenens vært var Daniel Svensson, som bidrog med godt humør og flere underholdende anekdoter fra sin egen håndboldkarriere. Han tog imod spillerne på scenen og spillede dem gode – akkurat som han har været vant til på håndboldbanen.

Et af de budskaber, der gik igen blandt spillerne, var betydningen af den stærke kultur og det gode fællesskab i truppen. Netop fællesskabet er en vigtig del af fundamentet for den kommende sæson, og det er en styrke, vi skal bygge videre på.

Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der deltog og bakker op om SAH. Nu glæder vi os til, at sæsonen for alvor går i gang – og til at se jer i hallen!