SAH kom flyvende fra start i hjemmekampen mod HØJ Elite og sikrede sig en fortjent sejr efter en kamp fyldt med stærkt forsvarsspil, store målmandspræstationer og en brandvarm Johan Hansen
Allerede efter 30 sekunder kunne Emil Lærke sætte kampen igang med kampens første mål, og herefter fik SAH hurtigt overtag på kampen. Forsvarsmuren med Andreas Søgaard og Bonefeld gjorde det svært for HØJ gennem hele første halvleg, mens Simon Sejr stod sikkert og lukkede af i målet.
Fremad på banen blev tempoet holdt højt og SAH straffede gæsterne med en række hurtige kontramål.
Donni trak et tidligt straffekast, som Johan Hansen sikkert omsatte til et mål, og dette blev indledningen på en kamp, hvor højre fløjen igen og igen leverede og viste sit enorme niveau. Efter bare 12 minutter havde Johan Hansen allerede scoret 4 gange, og ligeledes fik Emil Lærke banket bolden i kassen samtlige gange ude bagfra.
Selv en udvisning til Emil Lærke ændrede ikke for alvor på kampens stilling, og da olsson og Donni får tilkæmpet sig et straffekast, kommer SAH yderligere foran.
Magnus KP bliver skiftet ind og fulgte lynhurtigt op på Sejrs præstation med to hurtigere redninger og dette giver SAH momentum til flere yderligere scoringer og SAH kan gå komfortabelt til pause med stillingen 21-14.
Anden halvleg startede som en direkte fortsættelse af den første, med en stor redning fra Magnus KP og kort efter endnu en scoring fra Johan Hansen. Men trods en stærk indledning, fik SAH problemer i offensiven. Flere udvisninger gjorde det vanskeligt at holde strukturen i spillet og i en periode måtte SAH dække op med blot fire mand
HØJ får løbende i anden halvleg reduceret stillingen og efter 20 minutter af anden halvleg var stillingen 29-25. Johan Hansen viste dog igen igen sit niveau og kunne score sit tiende mål i kampen. I samme periode leverede KP flere afgørende redninger, blandt andet på et straffekast.
Trods en lidt rodet offensiv hos SAH i slutfasen, fik de igen kontrol over kampen. I kampens seneste minutter kommer Balling på tavlen med en scoring og i de sidste minutter kunne Johan Hansen og Donni lukke og slukke for kampen med en slutstilling på 36-29.
Cheftræner Nick Rasmussen er tilfreds med holdets præstation i aften og udtaler:
“Jeg synes vi spiller en fremragende første halvleg, med virkelig højt niveau i både i begge ender. Vi får også godt gang i vores kontraspil, og så står vi stærkt i forsvaret. Der er kun en kort periode i anden halvleg hvor spillet ikke flyder, men overordnet spiller spiller vi egentlig en god kamp i hele kampen”.
Han fremhæver også både KP og Simon Sejr som vigtige spillere i aftenens kamp:
“Jeg synes vores målmænd gør det godt i alle 60 minutter, og det er dejligt at vi har et målmandsteam der komplementerer hinanden rigtig godt!
Dermed kunne SAH notere sig en vigtig sejt og 2 point til stillingen!




