SAH fik en drømmestart på kvalifikationen til Europa League, da de i dag vandt hele 38-25 over portugisiske Marítimo Madeira Andebol i Djurslands Bank Arena.
Allerede efter 35 sekunder satte Fredrik Olsson bolden i nettet, og det blev begyndelsen på en målrig kamp, hvor SAH endte med at score hele 38 mål. Gæsterne havde svært ved at få styr på hjemmeholdets angreb og forsøgte sig undervejs med flere forskellige forsvarsformationer.
Madeira spillede store dele af kampen 7 mod 6, og det gav SAH en række nemme scoringer, da bolden hurtigt blev erobret i forsvaret og sendt direkte i et tomt mål.
I anden halvleg skruede gæsterne op med en mere offensiv 3-3-opstilling, og her begyndte de for alvor at tage fat. Presset blev dog for hårdt, da Donni forsøgte et gennembrud og Madeiras nummer 3, Pina Délcio, fik fat så voldsomt, at det udløste et direkte rødt kort.
Alt i alt leverede SAH en flot præstation, hvor alle spillere bidrog. Magnus KP havde en stor kamp med mange vigtige redninger, og samtidig blev det til debut for Oscar Hansen, der også kom på måltavlen. Desuden fik U19-spilleren Alexander Jensen også spilletid og scorede hele tre mål!
Tak til alle der mødte op, der var med til at skabe en god stemning i Djurslands Bank Arena. Nu venter returkampen i Portugal søndag den 7. september og her skal pladsen i gruppespillet sikres!
Målscorere: Donni 6, Andreas Søgaard 6, Jeppe Cieslak 6, Emil Lærke 5, Johan Hansen 5, Christoffer Dreyer 3, Alexander Jensen 3, Oscar Hansen 1, Morten Balling 1, Morten Kaalund 1, Fredrik Olsson 1




