I OKTOBER BAKKER VI OP OM STØT BRYSTERNE KAMPAGNEN

Sport lærer os at tage ansvar, at være en del af et fællesskab og at spille hinanden bedre.

SAH er mere end de 7 spillere på banen. Vi er en klub, der tager ansvar, hvor vi kan og hjælper med at give andre en platform til deres budskab.

Brystkræft er den mest udbredte kræftform blandt kvinder, og hvert år rammes knap 5.000 kvinder af sygdommen, hvilket svarer til at 1 ud af 8 kvinder får brystkræft på et tidspunkt af deres levetid. Gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte arbejder Støt Brysterne kampagnen på at bekæmpe brystkræft, og den kamp vil vi gerne støtte op om.

I oktober måned stiller herrespillerne fra SAH op til kamp i pink Puma-trøjer for at skabe opmærksomhed om Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne. Det vil ske i Herreliga kampene d. 2. Oktober mod TTH Holstebro, d. 6. Oktober mod Skjern Håndbold, d. 17. Oktober mod KIF Kolding og d. 26. Oktober mod Sønderjyske Herrehåndbold.

De signerede match worn trøjer bliver auktioneret her. Auktionen varer hele oktober og frem til den 1. november, hvor trøjerne sælges til højstbydende. Alle indtægter går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne.

”Som klub har vi et ansvar for at uddanne vores unge talenter til at blive den bedste version af sig selv, på håndboldbanen og som mennesker. En del af den træning er at bidrage til fællesskabet, at tage ansvar og at anskue verden ud fra et menneskeligt perspektiv. Storhed kommer, når vi løfter sammen.

Derfor har vi og spillerne valgt at bidrage til at skabe fokus på bekæmpelsen af en brystkræft. Det er en sygdom, vi ikke selv fysisk kan blive ramt af, men det gør ikke sagen mindre vigtig. Vi har alle en mor, en søster, en datter eller en veninde. Kampen med brystkræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats.” 

Direktør i SAH, Mads Lind.

 

Foto: Matti Kronborg